Konsultation er efter aftale, enten via telefon 44841626 eller via tidsbestilling på hjemmesiden. Du kan kun via telefonen booke dobbelttid ved flere problemer, svære samtaler eller store helbredsundersøgelser, og det er bedst at give et stikord til konsultationens indhold ved bestilling online. Du kan altid få en akut tid til samme dag hvis nødvendigt, men kun via telefon og helst ved at ringe til lægen mellem 8-9. Svar på e-mail konsultationer gives senest hverdagen efter( hvis ikke ferie-fridag). Receptfornyelse via hjemmesiden er også først med sikkerhed klar til dagen efter. I klinikken er der næsten altid 2 læger: Jesper Erichsen og en uddannelseslæge, som er her ½ eller 1/1 år af gangen, og som superviseres af Jesper Erichsen. Der er vigtig at understrege at uddannelseslægerne altid er færdig uddannet læger, som I trygt kan lade jeg undersøge af. Der er altid flere ledige tider at vælge imellem hos uddannelseslægen end hos Jesper Erichsen.

Hvis du har sukkersyge, forhøjet blodtryk, kronisk lungesygdom, osteoporose eller forhøjet cholesteroltal og er i behandling, bør denne kontrolleres 3-4 gange pr. år med måling af behandlingseffekten. Er du i langtidsbehandling med nervemedicin eller sovemedicin, og denne ikke ordineres af specialist, kan du ikke forny recepten via hjemmesiden men kun ved konsultation med lægen. Langtidsbehandling med benzodiazepiner eller sovemidler skal diskuteres 1 x årligt med lægen i konsultationen i den måned du har fødselsdag. Formålet er at lede efter muligheder for at komme ud af langtidsbehandlingen. I tilfælde af fravær henviser telefonsvareren altid til en nabolæge med kontakt oplysninger. Det er dog vigtigt at denne kun kontaktes ved akutte problemstillinger som ikke vente til vi har åbent igen. Du kan ikke indtale beskeder på telefonsvareren.